onsdag den 17. oktober 2012

Anmeldelse: Stefans Fortælling #3: Trangen


Titel: Trangen
Serie: The Vampire Diaries, Stefans Fortælling
Forfatter: L.J. Smith
Originaltitel: The Craving
Sprog: Dansk
Antal sider: 275
Udgivet: 2011
Forlag: Tellerup


”Efter at Damon har forrådt ham i New Orleans, forsøger Stefan at skabe sig et nyt liv i New York. Han har lovet sig selv at han aldrig mere vil gøre et menneske fortræd og prøver at gemme sig i storbyens kaos. Men netop som han tror at han har lagt fortiden bag sig, opdager han at han aldrig vil få fred for sin bror. Damon er dukket op i New York. Han udgiver sig for at være italiensk greve og har store fremtidsplaner for Salvatorebrødrene – uden hensyn til hvad Stefan mener. Sammen tager de New Yorks bedre selskab med storm, og de bliver nævnt i avisernes sladderspalter. Men en gammel og hævngerrig fjende er kommet til byen, og han læser også aviser …”


Efter jeg havde lagt Blodrus tilbage på hylden, hev jeg Trangen ned, og lagde mig på sengen og læste. Jeg synes Blodrus var overraskende god, og jeg var lidt nervøs for, at mine forventninger til Trangen var en smule for høje. Men utroligt nok finder jeg Trangen bedre end de to foregående bøger. Stefans Fortælling er en af de få serier, som bliver bedre og bedre, jo længere man kommer ind i serien. For mig er det en sjældenhed. Jeg bliver hurtigt træt af serier, da de har det for vane med at være langtrukne og når man endelig har læst den sidste side, sidder man stadig tilbage med en hel bunke spørgsmål, som ikke er blevet besvaret.

”Livet med Damon er som at spille skak med en galning. Jeg kan udtænke et væld af træk for at sætte ham mat og så, netop som jeg tror at jeg har ham hvor jeg ønsker det, går han hen og laver om på reglerne.” – Trangen side 149

Noget af det bedste ved bogen er, når vi læser i Stefans dagbog. Jeg elsker, at man som læser kommer et par skridt tættere på Stefan, og lærer lidt mere om hans følelser overfor sin bror Damon, men også om Stefan selv.

mandag den 1. oktober 2012

Anmeldelse: Stefans Fortælling #2: Blodrus




 

 
Titel: Blodrus
Serie: The Vampire Diaries, Stefans Fortælling
Forfatter: L.J. Smith
Originaltitel: Stefan's Diaries #2: Bloodlust
Sprog: Dansk
Antal sider: 278
Udgivet: 2011
Forlag: Tellerup
 
”Stefan og hans bror Damon flygter til New Orleans for at søge sikkerhed i storbyen hvor ingen kender dem. Men byen er farligere end de forestiller sig. Den vrimler med andre vampyrer – og vampyrjægere på jagt efter monstre som kan tvinges til at kæmpe på liv og død i Patrick Gallaghers cirkus- Og det gør situationen endnu farligere at Stefan går hen og forelsker sig i Gallaghers smukke datter …”
 
Jeg var noget nervøs for at læse denne bog, da jeg fandt den første bog Oprindelsen, noget så kedelig og langtrukken. Det var faktisk ikke min mening at fortsætte med serien, men da jeg i sommers løb på et tilbud i boghandleren som lød på 3 bøger for 100 kr. kunne jeg altså ikke dy mig. Men bogen blev dog stående på min hylde indtil for et par dage siden, hvor jeg endelig tog den ned og besluttede mig for at give den en chance. Jeg blev dog også noget så overrasket over bogen og kunne slet ikke slippe den. Og allerede efter to dage, var jeg færdig med den.
Blodrus har været overraskende god i forhold til Oprindelsen. Jeg kendte jo nogenlunde historien i Oprindelsen fra tv-serien The Vampire Diaries. Selvom historien og personerne i bogen er en del anderledes end fra serien, er det alt i alt det samme plot. Derfor fandt jeg Oprindelsen kedelig, fordi jeg jo allerede vidste en hel del detaljer. Men historien i Blodrus kendte jeg ikke og derfor kunne jeg ikke slippe den, når jeg først var begyndt.
 
Selve historien var fantastisk. Jeg elskede hvordan man fulgte Stefans kamp, fra at være en blodtørstig vampyr der dræber uden at tænke, til, da han møder Lexi, at blive mere menneskelig og leve af dyreblod. Lexi er helt klart en af mine favorit personer fra tv-serien, og pludselig at kunne komme til at læse mere om hende, var vidunderligt. Men det er ikke kun Stefans kamp mod blodtørsten som jeg godt kunne lide, men også kampen imellem de to brødre. Stefan og Damon udvikler sig begge to, utrolig meget i bogen og de bytter nærmest roller til sidst, hvilket jeg, i starten fandt en smule lamt. Men efter at have læst et par sider mere, var jeg helt vild med idéen.
Jeg vil helt klart anbefale Stefans Fortælling, til Vampire Diaries fansene og også dem som ikke kunne lide selve The Vampire Diaries bøgerne. Jeg er selv ikke så stor en fan af The Vampire Diaries bøgerne, da hovedpersonen Elena, irritere mig grænseløst, og fordi for hver bog man læser, bliver historien bare mere og mere langt ude. Stefans Fortælling er helt klart et hit hos mig og jeg vil glæde mig til at begynde på den tredje i serien, Trangen.