onsdag den 17. oktober 2012

Anmeldelse: Stefans Fortælling #3: Trangen


Titel: Trangen
Serie: The Vampire Diaries, Stefans Fortælling
Forfatter: L.J. Smith
Originaltitel: The Craving
Sprog: Dansk
Antal sider: 275
Udgivet: 2011
Forlag: Tellerup


”Efter at Damon har forrådt ham i New Orleans, forsøger Stefan at skabe sig et nyt liv i New York. Han har lovet sig selv at han aldrig mere vil gøre et menneske fortræd og prøver at gemme sig i storbyens kaos. Men netop som han tror at han har lagt fortiden bag sig, opdager han at han aldrig vil få fred for sin bror. Damon er dukket op i New York. Han udgiver sig for at være italiensk greve og har store fremtidsplaner for Salvatorebrødrene – uden hensyn til hvad Stefan mener. Sammen tager de New Yorks bedre selskab med storm, og de bliver nævnt i avisernes sladderspalter. Men en gammel og hævngerrig fjende er kommet til byen, og han læser også aviser …”


Efter jeg havde lagt Blodrus tilbage på hylden, hev jeg Trangen ned, og lagde mig på sengen og læste. Jeg synes Blodrus var overraskende god, og jeg var lidt nervøs for, at mine forventninger til Trangen var en smule for høje. Men utroligt nok finder jeg Trangen bedre end de to foregående bøger. Stefans Fortælling er en af de få serier, som bliver bedre og bedre, jo længere man kommer ind i serien. For mig er det en sjældenhed. Jeg bliver hurtigt træt af serier, da de har det for vane med at være langtrukne og når man endelig har læst den sidste side, sidder man stadig tilbage med en hel bunke spørgsmål, som ikke er blevet besvaret.

”Livet med Damon er som at spille skak med en galning. Jeg kan udtænke et væld af træk for at sætte ham mat og så, netop som jeg tror at jeg har ham hvor jeg ønsker det, går han hen og laver om på reglerne.” – Trangen side 149

Noget af det bedste ved bogen er, når vi læser i Stefans dagbog. Jeg elsker, at man som læser kommer et par skridt tættere på Stefan, og lærer lidt mere om hans følelser overfor sin bror Damon, men også om Stefan selv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar